Sanistål stod over for implementeringen af SAP – et nyt IT-system, der påvirker alle dele af virksomhedens processer.
Et nyt, stort IT-system er én ting, og det medfører selvfølgelig opdateringen af virksomhedens digitale platform, men det er vigtigt at huske, at slutbrugeren er medarbejdere, der alle skal adoptere systemet, så deres arbejdsgange optimeres mest muligt.
SAP er et af verdens største IT-systemer, der integreres i alle processer og arbejdsrutiner, og derfor er det altafgørende, at implementeringen af systemet ikke stopper ved det tekniske.
Sanistål er Danmarks førende grossist inden for VVS og VA, beslag, el-teknik, værktøj, maskiner, teknik, stål og metal. Med over 1.500 medarbejdere, primært i Danmark og med repræsentation i Baltikum, Tyskland og Polen, skal Sanistål som leverandør af løsninger til byggeri og industri, være både konkurrencedygtige og sikre et tæt samspil i hele deres værdikæde.
For at Sanistål kan være i front og skabe nye forretningskoncepter, der er med til at udvikle deres kunders konkurrencekraft, er det selvsagt, at Sanistål skal være seriøse omkring IT-sikkerhed, produkttræning, e-handel og implementeringen af SAP. Det er netop på de områder, virksomheden arbejder med kompetenceudvikling ved hjælp af digital læring i samarbejde med Conzentrate.
Hos Conzentrate er vi ikke SAP-eksperter, men vi har stor erfaring med at køre undervisningsforløb der kompetenceudvikler virksomheder og deres ansatte. Det var også med fokus på læring og undervisning, at vi indledte samarbejdet med Sanistål.
I en stor virksomhed med mange medarbejdere som Sanistål, hvor et nyt ERP-system skal understøtte alle arbejdsgange inden for salg, indkøb, økonomi, produktion og logistik, kan alt ikke klares med klasserumsundervisning. Dette skyldes både, at det er for omkostningstungt og tidskrævende at tage medarbejdere ud af deres arbejde i store grupper. Derudover er klasserumsundervisning alene ikke er effektivt nok. Sanistål havde et stort ønske om, at medarbejderne blev klædt godt på, så overgangen til SAP blev så optimal som mulig for alle.
“Conzentrate har stærke kompetencer, når det gælder koblingen mellem e-læring og klasseværelsesundervisning, hvilket Sanistål har nydt godt af. Conzentrate har matchet Saniståls egne holdninger og givet faglig støtte, så det har gjort processen nem.”
– Projektchef, Rasmus Christjansen
Vores erfaring siger os, at virksomheder skal tage undervisning meget alvorligt, og det er derfor nødvendigt at tilrettelægge et nøje planlagt forløb for læring og undervisning.
I forløbet med Sanistål har vi udviklet 40 moduler med underkategorier, der simulerer de arbejdsgange, der har at gøre med blandt andet bestilling af varer og fakturering – og som visuelt og sprogligt skaber genkendelighed til medarbejdernes normale processer. Især genkendeligheden er afgørende for at forstå og lære det nye system og dets funktioner at kende. E-learningmodulerne er blevet tilrettelagt, så de kan tages i medarbejdernes eget tempo, og når de har tid, hvilket fremmer indlæringen. Forløbene har desuden indeholdt klasserumsundervisning for at følge op på den træning, der har være baseret på e-learning.
Det har været vigtigt igennem hele forløbet med Sanistål at have et tæt og løbende samarbejde for at følge op og koordinere læringsprocessen. Det bedste resultat opnås, når de forventninger, der har været fra begyndelsen, sikres og følges op undervejs.
“Conzentrate opfordrer til et tæt samarbejde. De agerer som en lille fleksibel virksomhed, men kan håndtere en stor virksomheds opgave og et stort komplekst projekt.”
– Projektchef, Rasmus Christjansen
Ud over implementeringen af SAP, har vi arbejdet sammen med Sanistål om at skræddersy læringsforløb inden for IT-sikkerhed og E-handel. Det har resulteret i, at medarbejderne løbende bliver trænet og uddannet i de udfordringer, der kan opstå inden for de felter.
“Matchet har været godt, en god tone, et godt miljø og forventningen er bare blevet efterlevet.”
– Projektchef, Rasmus Christjansen
Samarbejdet med Sanistål er værdiskabende for begge parter, og har skabt ressourcebesparende undervisning og træning igennem e-learning. Samarbejdet er et godt eksempel på, hvordan en stor virksomhed med et stærkt fagligt grundlag og med interesse i kompetenceudvikling og optimerede arbejdsgange, kan få stor værdi af e-learning og velfunderet undervisning.
Fra traditionelle brevskoler til digital læring i en af Danmarks største koncerner indenfor skønhed, helse og velvære.
Vi kan også understøtte jeres behov indenfor Learning Management System og e-learning. Kontakt os og hør mere.