DANX

 

Hvordan underviser og instruerer man mest effektivt 600 chauffører via mobilen?

DANX er Nordens og Baltikums førende logistikudbyder med eget distributionsnet i alle lande lige fra Syddanmark til Nordfinland, som dækker alle aspekter af reservedelslogistik, herunder natdistribution, international natdistribution og opmagasinering.

 

DANX beskæftiger omkring 600 chauffører med forskellige nationaliteter og kulturelle baggrunde. Selvom disse chauffører kommer fra eksterne agenturer, så kører de stadig i DANX’ køretøjer og går i DANX’ uniform. Derfor er det yderst vigtigt at uddanne disse chauffører i at efterkomme organisationens standarder og procedurer. Det store spørgsmål er nu, hvordan man uddanner og instruerer så mange chauffører med forskellige baggrunde på den mest effektive måde? Svaret til dette spørgsmål er e-learning, og derfor kontaktede og interviewede DANX flere forskellige e-learningudbydere. Iblandt disse var det Conzentrate, der viste sig at være det perfekte match for DANX.

 

“Conzentrate imødekom alle mine forventninger, og de gav mig følelsen af, at de kunne hjælpe mig.”

– Education Manager, Thanasis Mamalis

 

Conzentrate havde ikke blot kompetencerne til at designe e-learning for DANX, men også kompetencerne til at designe en app til iOS og Android, som gør e-learning lettere tilgængelig for deres chauffører. Appen gør det muligt for chaufførerne, at tilgå e-learningen på deres skannere/mobiltelefoner, hvilket gør det lettere end nogensinde før for DANX at uddanne og instruere sine chauffører.

Da chaufførerne har forskellige nationaliteter og taler forskellige sprog, blev e-learningen oversat til sprog som finsk, lettisk, litauisk, estisk, russisk og andre europæiske og skandinaviske sprog.

 

“Resultatet er rigtig godt. Det har fået meget anerkendelse, og der er givet meget positiv feedback. Chaufførerne er også meget begejstrede over det.”

– Education Manager, Thanasis Mamalis

 

Conzentrate har designet let tilgængelige e-learningkurser af 9-20 minutters varighed. E-learningen gør det muligt for DANX at uddanne og instruere alle deres chauffører hurtigt og effektivt, da chaufførerne kan tilgå e-learningen på deres mobiltelefoner, tablets eller andre foretrukne enheder hjemme, og hvor end de ønsker.

 

“Conzentrate havde gode og stærke tekniske kompetencer. Der var ikke nogle problemer undervejs. Conzentrate havde det rette koncept lige fra starten af.”

– Education Manager, Thanasis Mamalis

Næste case

Sanistål

Succesfuld implementering af SAP.

En løsning for jer

Vi kan også understøtte jeres behov indenfor Learning Management System og e-learning. Kontakt os og hør mere