Push Effekt & Pull Effekt med Digital Læring | Conzentrate A/S

UDBRED LÆRING MED VORES LMS

I dette indlæg vil vi komme med vores syn på de overordnede anvendelsesmuligheder af et moderne LCMS/LMS. Anvendelsesmulighederne kan inddeles i to områder, som vi kalder PUSH og PULL-tilgangen. Dette handler eksempelvis om, hvornår der er behov for at kunne tracke og rapportere på, hvorvidt e-learning gennemføres, og hvornår der ikke forekommer dette behov. I følgende giver vi vores definition på de to tilgange, hvormed et LCMS/LMS kan anvendes.

PUSH Effekt

Når man ser på anvendelsen af e-learning i virksomheder, har det historisk set været drevet frem af behovet for kompetenceudvikling ifm. IT-implementeringsprojekter i organisationerne og sekundært af ledelsens behov for at udrulle forskellige former for compliance træning. De fleste af os har sikkert prøvet, at der er kommet en e-mail i indbakken fra CEO, HR-direktøren eller IT-direktøren om, at det af en eller anden årsag er vigtigt for virksomheden, at alle medarbejdere skal gennemføre et kursus i GDPR, Code of Conduct, Cybersikkerhed eller lignende. I disse projekter er det vigtigt, at virksomheden kan tracke og afrapportere gennemførelsen af kurserne fra specifikke medarbejdergrupper eller af alle medarbejdere og anvende denne dokumentation overfor myndigheder, som bevis på at man fra virksomhedens side har prioriteret og sikret, at medarbejderne er informeret og undervist i f.eks. regler, procedurer, sikkerhed på arbejdspladsen, etisk og forretningsmæssig adfærd.

Når PUSH-tilgangen anvendes, vil der typisk være et management fokus på tracking og rapportering, så der kan dokumenteres en høj gennemførelsesprocent, og det skal typisk ske indenfor en given dato. Det er derfor vigtigt at kunne rapportere på medarbejder- eller organisationsgrupper, ligesom det er vigtigt at kunne sende reminder-e-mails til de personer, der skal skynde sig at få det gennemført. Rapporter sendes til de ansvarlige i organisationen. Der er fokus på data og på minimum administration, så alt dette skal naturligvis foregå helt automatisk fra LCMS/LMS – og på det område er vores LCMS, Learning Arena meget effektivt!

PULL Effekt

I de senere år er der også kommet fokus på at anvende LCMS/LMS’et til kompetenceudvikling, hvor behovet for direkte dokumentation af gennemførelse er mindre. PULL har således mere karakter af videndeling og at tage ansvar for egen læring. Rigtig meget af PULL-indholdet har karakter af Microlearning i form af korte læringsmoduler, animationer og videofilm. Ligeledes bliver det typisk produceret og designet ud fra ’mobile first’-tankegangen. Vi kan også se på vores data i Learning Arena, at PULL-indholdet oftest bliver set på en smartphone eller på en tablet. Vi ser også, at content bliver gjort tilgængelig for medarbejdere som både PUSH og PULL. Det kan eksempelvis være sådan, at nye medarbejdere gennemfører e-learningmoduler som en del af Onboarding, og efterfølgende er der dele af Onboarding-indholdet, der findes som små Microlearning-animationer eller videofilm. Når PULL-tilgangen anvendes, er der også typisk fokus på let og hurtig adgang til læringsmaterialet.

Learning Arena leveres altidmed en kundetilpasset app til distribution af læringsindholdet. Der er indbygget smart søgefunktion, mulighed for notifikationer uden at kende hverken mobilnummer eller e-mail, involverende gamification og meget mere. Anvendelsen og behovet er forskellig fra organisation til organisation, og det er i vores øjne derfor vigtigt, at et moderne LMS eller LCMS tilbyder både PUSH- og PULL-funktionaliteter i et optimalt brugervenligt miljø.


Vil du høre mere?

Er du interesseret I at høre mere om, hvordan Learning Arena kan bidrage til uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere I din organisation? Eller er du nysgerrig på at se, hvordan Learning Arena ser ud og fungerer i praksis? Tøv ikke med at kontakte os. Vi står altid klar til at besvare eventuelle spørgsmål og tager gerne et uforpligtende møde med jer, hvor vi går i dybden med jeres virksomhed og giver en præsentation af Learning Arena.

Kontakt

Telefon +45 98402700
Kontakt os på mail her.



X