
26 apr Blogserie Del 1 – Micro learning
Vi tilbyder en bred vifte af digitale læringsmuligheder, og vores LMS, Learning Arena, byder på mange anvendelsesmuligheder, hvad angår forskellige læringsmetoder. I denne blogserie vil vi introducere jer for de forskellige læringsformer, som digital læring indebærer, samt muligheden for selv at sammensætte varierende læringsindhold, som tjener jeres formål – og dermed kan skabe værdi for jeres organisation. Dette er det første indlæg i blogserien, og her sætter vi fokus på læringsmetoden Micro Learning.
Micro Learning er ikke et nyt begreb, men det er en læringsmetode, som fylder mere og mere, hvad angår digital læring. Du kender til det, for du anvender det faktisk stort set hver eneste dag. Om du googler svaret på et spørgsmål, ser en tutorial på YouTube, eller hvis du tager dig selv i at scrolle dit feed igennem på diverse sociale medier for at se videoer eller læse artikler, ja, så har du at gøre med Micro Learning. Derfor er det en effektiv læringsmetode, der skaber resultater; Fordi vi kender det helt ind til benet.
Derfor er Micro Learning fordelagtigt
Variation af indhold
Micro Learning er mange ting. Det kan være alt fra video, tutorials, podcasts, spil og interaktioner. Der er mange muligheder at vælge imellem, når man arbejder med Micro Learning, og netop disse muligheder resulterer i en variation af indhold, der motiverer modtageren, fordi der sker noget fagligt relevant, interessant og inspirerende hver gang, de opererer med Micro Learning.
Længden
Selvom der ingen regler er for, hvor lang tid Micro Learning på vare, ligger det lidt i ordet, at det helst skal være kort og godt. Et typisk modul varer 2-5 minutter, og den korte varighed sikrer, at modtageren holder fokus. Selvom et modul helst skal være kort og godt, er det vigtigt, at man ikke går på kompromis med indholdet. Derfor lyder en vigtig huskeregel fra os: Så langt som nødvendigt, og så kort som muligt.
Fokus
Fokus er en fordel, der ofte ses hos modtagerne, når de opererer med Micro Learning. Grundet den korte varighed, sikrer vi at holde modtagerens koncentrationsevne. Derudover er Micro Learning kendt for at være simpelt opbygget, og hvert modul består typisk af fokuseret og fagligt indhold, som er overskueligt at tilegne- samt forholde sig til.
Fastholdelse af information
Den viden der deles gennem Micro Learning, fastholdes og lagres bedre i modtagerens hukommelse. Flere studier viser, at når information kommer i små, korte og præcise doser, har modtageren større tendens til at fastholde informationen som langtidshukommelse sammenlignet med fx information i større tektsomfang eller videoer med lang varighed.
Mobil-venlig læring
I en tid hvor de fleste mennesker har smartphones, er det yderst fordelagtigt, at denne type læring passer perfekt ind i den digitale verden af smartphones og tablets. Micro Learning er nemlig tilpasset mobile enheder, og brugervenligheden er i høj fokus, når vi udvikler Micro Learning.
Er Micro Learning det fremtidige svar på digital læring?
Micro Learning kan rigtig mange ting, som andre læringsmetoder ikke kan. Det er en særlig fordelagtig læringsmetode at anvende, når man ønsker hurtig og effektiv læring on-demand. Derfor hjælper vi altid med at afklare jeres ønsker, forventninger, formål og læringsmål, før vi påbegynder udviklingen af det digitale læringsindhold, da det er alt afgørende. Vi introducerer jer i denne blogserie for andre effektive læringsmetoder, som vi specialiserer i, og som dækker forskellige behov og læringsmål.
Læs vores andre blogindlæg
Kontakt os
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne med vores læringsmetoder her hos Conzentrate? Kontakt os og book et uforpligtende møde, hvor vi går i dybden med jeres behov, og hvordan vores LMS, Learning Arena, fungerer.
Telefon +45 98402700
Kontakt os på mail her.