Conzentrate A/S er en af Danmarks førende leverandører af Learning Management Systemer til online uddannelse af virksomheders medarbejdere. Vores forretning står på to ben: Udviklingsafdelingen som udvikler og forbedrer den digitale platform, som vores kunder bruger til at planlægge, udsende og designe kursusindhold og undervisningsforløb. Samt vores Contentafdeling, hvor vi tilbyder vores kunder at producere digitalt kursusindhold til kompetenceudvikling.
Vores kunder skal findes blandt Danmarks allerstørste koncerner, som i høj grad værdsætter muligheden for direkte support i den daglige brug af vores LMS.
Hovedkontoret ligger i Aalborg, og vi har derudover kontor i København. Vores hverdag er i høj grad dynamisk, og du kommer til at indgå i et engageret og uformelt team. Conzentrate A/S er blevet kåret til Børsen Gazelle 5 gange.
Din primære opgave vil bestå i at være vores first-line support i tæt samarbejde med det eksisterende supportteam, enten fra kontoret i Aalborg eller København. I dit daglige arbejde vil du have til opgave at:
Der er ingen forventning til, at du skal kende vores Learning Management System på forhånd. Det sætter vi dig ind i, når du starter hos os. Kendskab til LMS generelt og Atlassian Service Desk eller anden form for Service Desk-løsning vil dog være en fordel.
Du elsker at mestre et systems spidsfindigheder, er hurtig til at identificere brugernes behov og sætter en ære i at hjælpe dem videre. Du trives med at skifte rundt imellem forskellige kundehenvendelser samt er indstillet på, at din hverdag byder på mange forandringer. Du trives med en blanding af vedligehold/rutine og dynamisk prioritering af supportopgaver. Ellers forestiller vi os, at du:
Du er rolig og har et godt overblik, samt er i stand til at arbejde selvstændigt og kan prioritere, når der er mange opgaver sideløbende. Du tager gerne ansvar og fordyber dig i opgaven, men er også god til at samarbejde.
Du kan forvente at indgå i et team med nogle meget dygtige kolleger. Vi går meget op i at sparre med hinanden, så man aldrig sidder alene med en udfordring. I dagligdagen har vi en flad og uformel struktur, så der er ikke langt fra tanke til handling, hvis du skulle sidde med en god idé eller har et ønske, der kan imødekommes. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra 2 dage om ugen, og vi har generelt stort fokus på trivsel samt work-life balance.
Med reference til vores Head of Development kommer du til at indgå i et dynamisk team af supportere, teknikere og udviklere med forskellige faglige baggrunde, hvor der er god mulighed for sparring og frihed under ansvar. Du vil desuden yderligere have erfarne og engagerede kolleger i vores content- og salgsafdeling.
Vi arrangerer også sociale arrangementer, såsom fredagsbar, sommerfest, ishockeykamp, julefrokost, etc. Måske du har en idé til vores næste arrangement?
Ved spørgsmål til stillingen kan Head of Development Line Grønhøj Eriksen kontaktes på 2197 8759.
Ansøgningsfrist er d. 01-06-23. Der vil løbende blive indkaldt til samtale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.