
18 maj Blogserie del 3 – E-læringskurser
Hos os finder du et hold af dygtige og kompetente specialister inden for digital læring, som kan rådgive dig i, hvilket læringsmetode, der fungerer bedst ud fra dine behov og læringsmål. I denne blogserie introducerer vi jer for en masse forskellige digitale læringsmetoder, som vi primært opererer med, når vi udvikler læringsindhold for vores mange kunder. Tidligere har vi introduceret jer for Micro Learning (Del 1) og Gamification (Del 2). I dette blogindlæg vil vi præsentere jer for vores mest anvendte læringsform; E-læringskurser.
Vi tilbyder både standard- og skræddersyede e-læringskurser. Vores standardkurser dækker bl.a. over emner som GDPR, Microsoft Office, IT-sikkerhed og meget mere. Vores skræddersyede løsninger udarbejdes og produceres baseret på de behov og læringsmål, I har som virksomhed. Vores hold af læringsspecialister er 4MAT-certificerede, og det læringsmæssige indhold, som vi udvikler, tager altid udgangspunkt i 4MAT-modellen. Modellen er både en læringsprocesmodel og en model for forskellige læringsstile. Ved at tage udgangspunkt i denne, sikrer vi, at vi henvender os optimalt til alle målgrupper uanset læringsstil. For vores kunder har vi udviklet kurser i bl.a. on-boardingprocesser, salg og serice, og meget mere. E-læring er velkendt hos mange, og vi har set det vokse sig mere og mere populært i de næsten 20 år, vi har været udbydere af digital læring. Hvad er det mon, der gør det til et effektivt læringsværktøj? Dét dykker vi ned i sammen med jer.
Den effektive læringsproces med e-læringskurser
E-læringskurser er for alle
Med e-læring kan du skabe en konsekvent læring, som er baseret på best practice, hvor hver bruger gennemgår den samme høje faglige læringsoplevelse. E-læring tilpasses til at fungere bedst for alle uanset hvor eller hvornår vedkommende gennemgår et kursus.
Fokuseret læring
E-læring tillader brugerne at have mere fokus på et emne, som de har interesse i at blive mere kompetente inden for. I traditionel klasseværelsesundervisning ser man ofte et miljø, hvor deltagerne kommer bagud eller har svært ved at stille spørgsmål, hvis de er usikre på et emne. Med e-læring har brugerne mulighed for at teste sig selv og gennemgå et kursus i eget tempo. Man sikrer hermed, at al indhold er forstået og kan anvendes i praksis.
Læring uafhængigt af tid og sted
Træning ved fysisk fremmøde kan være et logistisk puslespil. Det puslespil slipper man for, når man arbejder med e-læring som læringsmetode. Her har virksomheden mulighed for at sende et kursus ud når som helst, og derfra har medarbejderne selv mulighed for at vælge hvor og hvornår, de ønsker at gennemføre et kursus. På den måde undgår man tidspres ift. vigtige møder, opgaver eller deadlines, som ofte kan falde sammen med et fysisk fremmøde, fordi læringen i stedet foregår digitalt og er til rådighed konstant. E-læringen er dermed med til at skabe stor fleksibilitet hos medarbejderne.
Globalisering
Vi har mange kunder, som opererer globalt. Et godt eksempel på dette, er vores case med Tasklet Factory (Læs casen her), som indledte et samarbejde med os, fordi de skulle uddanne 200 eksterne partnere verden over i deres produkter.
Vores samarbejde med Tasklet Factory er et klart eksempel på, hvordan man kan nå ud til kunder og samarbejdspartnere på trods af, at de befinder sig i forskellige tidszoner, når man anvender e-læring. Og det er netop noget af det, som e-læringskurser kan; De kan tilpasses tid, sted og sprog.
Tilgængelighed og aktualitet
Når vi udvikler og producerer e-læring, fokuserer vi altid på at skabe værdifuldt læringsindhold, som kan anvendes igen og igen uden at miste sin aktualitet. Et e-læringskursus kan gentages lige så mange gange, som man ønsker.
Brugerne har derfor mulighed for at genopfriske deres viden ved at gentage et kursus eller dele af det, som de allerede har gennemgået tidligere. For nye medarbejdere som ansættes i en virksomhed, vil disse e-læringskurser også være tilgængelige. E-læring fremstår derfor som et ressourcestærkt produkt, fordi et kursus kun skal produceres én gang, men kan anvendes igen og igen.
Kun fantasien sætter grænser
Ligesom næsten alt andet som foregår digitalt, er der stort set ingen grænser, når det kommer til e-læring. Vores kundegruppe er et klart eksempel på, at e-læring ikke blot er for én bestemt branche. E-læring kan anvendes af enhver organisation, som har behov for hurtig og effektiv læring. Dette gælder uanset om det skal anvendes internt, eksternt eller begge dele. Og når det kommer til mulighederne med e-læring, er det kun fantasien, der sætter grænser.
De mange muligheder gør, at e-læring bliver mere og mere populært, og virksomheder verden over begynder at anvende dette som en læringsmetode. Vi siger altid til vores kunder, at man ikke kan lære alt med e-læring, men at det er kombinationen af den digitale læring og den fysiske træning, der skaber de bedste resultater. Derfor handler de næste to dele i denne blogserie om vores Classroom-modul og Blended Learning, som er en kombination af den digitale- og fysiske læring.
Læs vores andre blogindlæg
Kontakt os
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne med vores læringsmetoder her hos Conzentrate? Kontakt os og book er uforpligtende møde, hvor vi går i dybden med jeres behov og hvordan vores LMS, Learning Arena, fungerer.
Telefon +45 98402700
Kontakt os på mail her.