Brug mulighederne til digital læring

De seneste par måneder med Corona krisen har haft store negative konsekvenser for rigtig mange brancher, organisationer og virksomheder. Mange fik akut behov for at nytænke forretningskoncepter, for at imødekomme de pludseligt opstående behov for at anvende digitale værktøjer, udarbejde digitale koncepter og materialer hurtigst muligt.

I Conzentrate, hvor vi arbejder med digital læring, er vi blevet kontaktet af mange virksomheder, som fra den ene dag til den anden har mistet deres forretningsgrundlag enten fuldstændigt eller i stort omfang. Traditionel klasserumsundervisning blev umuliggjort på uddannelsesinstitutioner, konsulentvirksomheder og internt i virksomheder, kommuner osv.

Det er jo ikke fordi, at der pludselig er sket noget nyt og helt vildt smart på den teknologiske front, der ikke allerede fandtes og var tilgængeligt. Teknologisk er der ikke sket noget nyt. Behovet i virksomheder og organisationer for de eksisterende digitale løsninger til online møder og digital læring, har ganske enkelt ikke været forretningskritiske nok. I hvert fald ikke i det omfang, som vi har oplevet siden nedlukningen af Danmark.

Øjenåbner og nye muligheder

I denne corona-tid har mange modtaget online undervisning og deltaget i online møder. Det betyder, at rigtig mange mennesker i organisationer og virksomheder har taget anvendelsen af de digitale værktøjer til sig. Det har været en øjenåbner for rigtig mange mennesker, og jeg tror ikke, at man bare falder tilbage til gamle vaner.

Der vil ske en fastholdelse i anvendelse af de digitale muligheder, og mange virksomheder vil arbejde med udbygning og videreudvikling af disse muligheder. Jeg tror derfor, at vi kommer til at se en meget mere nuanceret holdning til digital læring i organisationer, end før corona-tiden. Der vil komme et fokus på, at rigtig meget læring af vidensbaserede kompetencer vil blive udbudt som blended learning. Den basale viden vil blive tilgængelig gennem digitale platforme og efterfølgende vil anvendelse af teorien blive gennemført som traditionel klasserumsundervisning af undervisere og konsulenter.

Udvikling af koncepter

Som konsulenter og gennem udviklings- og produktionssamarbejder finder vi kontinuerligt løsninger, der skaber værdi i kundernes organisationer. Behovet for kompetenceudvikling er forskelligt fra virksomhed til virksomhed og fra branche til branche. I dele af detailbranchen, hvor mange studerende har deltidsjob, er der ofte et behov for hurtig og effektiv oplæring i salgs- og servicekoncepter, betjening af kassesystemer, arbejdsmiljø osv.

Dette samles typisk i Onboardingkoncepter, som primært bliver gennemført på smartphones, og så kan læringen naturligvis også tilegnes på tablets og laptops. I nogle brancher er der fokus på og behov for at sikre overholdelse af Compliance. Det kan være efterlevelse af Konkurrenceloven, kendskab til GDPR-reglerne, etiske og adfærdsmæssige retningslinjer, cybersikkerhed osv. I andre brancher og virksomheder kan det være nogle af ovenstående emner eller noget helt andet, der er væsentligt for medarbejdere og virksomhed.



I Conzentrate har vi erfaringen

I Conzentrate har vi gennem de seneste næsten 20 år arbejdet med Learning Management Systemer til distribution af digital læring, og vi har udviklet og produceret e-learning kurser, microlearning og videofilm til kompetenceudvikling i alle størrelser af virksomheder. Vi har kunder med 20 ansatte, og vi har kunder med 70.000 ansatte, og rigtig mange derimellem. Fælles for alle vores kunder er, at de anvender digitale løsninger, og det har de fleste gjort i mange år.

Kontakt

Er du interesseret i at få nye øjne på jeres muligheder for at udbrede anvendelsen af digital læring og digitale værktøjer, så har du mulighed for at trække på al vores erfaring i Conzentrate.

Telefon + 45 52 58 07 70
Mail jto@conzentrate.com

Læs mere vores LMS, Learning Arena, her: Vores Platform – Learning Arena